Skip til primært indhold

Dyrkning af virus

Herunder beskrives de teknikker som vi bruger ved dyrkning af virus

Teori

Viruspartikler har brug for andre celler for at kunne formere sig, hvorfor dyrkning af virus i laboratoriet foregår i nøje udvalgte værtsceller. Den mest brugte celletype til f.eks. SARS-CoV-2 er Verocellen, der er udvundet fra nyren på en afrikansk grøn abe. Netop denne type er velegnet, da den indeholder flere af de overfladeegenskaber, som er nødvendige for at en infektion med SARS-CoV-2 kan finde sted. Derudover udviser denne celletype tydelige tegn på celledød, hvis den er inficeret med SARS-CoV-2.

Kulturflasker med celler og cellemedie

Da viruspartikler er meget små, kan de ikke ses med et almindeligt mikroskop. De kan dog ses med elektronmikroskopi, hvilket kræver dyrt og specialiseret udstyr. Det er derfor ikke er normalt inventar på mikrobiologiske laboratorier. På billederne herunder, taget med helium-ion mikroskopi som er en afart af elektronmikroskopi, ses SARS-CoV-2 på overfladen af verocellen. Den røde pil peger på en viruspartikel, den hvide på en af cellens cilier. 

Verocelle med SARS-CoV-2 på overfladen

Detektion af smitsom virus

For at vurdere om en prøve indeholder smitsom virus, dyrkes prøven i en kulturflaske med et stort antal levende celler. Prøven tilsættes kulturflasken, hvorefter den henstår i 3-7 dage ved 37 grader. Hvis cellerne udviser tegn på død i perioden, indikerer dette at en virusinfektion er i gang. Infektionen kan herefter bekræftes ved at undersøge om mængden af arvemateriale fra den specifikke virus, er steget over infektionsperioden. Flaskedyrkning siger ikke noget om mængden af virus i en prøve, men kun om prøven indeholder smitsom virus eller ej. 

Celledød observeret i mikroskop

Bestemmelse af virusmængden

Da virus ikke kan ses under et almindeligt lysmikroskop eller formere sig uden en værtscelle, bestemmes mængden af virus i en suspension, ved at måle på antallet af døde værtsceller. En måde at gøre dette på, er ved brug af et såkaldt plak-assay. Her tilsættes en patientprøve eller virussuspension til et tæt lag af værtsceller, hvorefter cellerne overhældes med en gel, som har til formål at forhindre spredning af virus til de omkringliggende celler. Efter 3-7 dage kan der ses små områder hvor cellerne er døde, som kan ses med det blotte øje efter farvning. 

Teori bag plakassay

Neutralisationsanalyser

For at undersøge hvor godt en blodprøve eller et bestemt lægemiddel hæmmer en bestemt virustype, blander man en kendt mængde virus med forskellige fortyndinger af blodprøven eller lægemidlet. På den måde kan man udregne ved hvilken koncentration 50% af virus bliver neutraliseret, og dermed angive et mål for effektiviteten af en patients blod eller f.eks. et laboratoriefremstillet antistof. At virus bliver neutraliseret, betyder at virussens binding til værtcellens overflade forhindres, hvilket forhindrer en infektion, som det ses i figuren nedenfor.

APPFWU01V